FDF Ballerup

Væbnerne og Seniorvæbnerne.

 

Hos Væbnerne er det raftebyggeri, hikes, koder, 1. hjælp, kort og kompas og mange andre ting som udfordre os og giver og en masse spændende oplevelser.  

I væbner klassen bestræber vi os på, at børnene har et godt sammenhold og derved bliver gode til at løse opgaver i samarbejde.

Men vi har fået så mange dejlige væbner-børn til kredsen hen over det sidste år og har derfor valgt, at køre i patruljer i år.

Dvs. at børnene deles op i to grupper, så vi kan fordele børnene mellem os fire ledere. Det gør også at vores aktiviteter kan bliver mere seriøse ved f.eks. førstehjælp, for det er trods alt nemmere at lære fra sig til en mindre gruppe børn.

Det at vi har så mange børn i væbner/seniorvæbner-klassen er også en rigtig fed ting! Patruljerne har mulighed for at dyste med hinanden og vinde point.

Vi har mulighed for at lave lege og aktiviteter der kræver flere personer. Og så er det bare sjovere at være MANGE!

Vi bestræber os på at lave en masse fede aktiviteter for børnene. Vi ønsker at de skal glæde sig til at komme til FDF hver torsdag, og sørger jævnligt for at korrigere vores planer omkring børnemøderne.

Vi ved at mange falder fra når de når senior-alderen, fordi det ikke lyder så sejt at gå til FDF, men vi føler at vi er kommet problemet til livs, ved at holde børnene ved ilden, og give dem fede oplevelser de kan fortælle om – helt uden at lyde nørdede.

Vi er lige pt. 13 dejlige væbner/seniorvæbner-børn og 4 friske ledere der glæder sig til at lære fra sig!

Hilsen
Nicolaj, Christina, Marlene og Frank.

Hvis du vil se eller vide mere så kom ned til os eller kontakt:
Frank Bendix Petersen Tlf: 30 11 18 91 Mail: vaebner@fdf-ballerup.dk, seniorvaebner@fdf-ballerup.dk.

 

FDF Landsforbundet